Indkøbskurv

0

Din indkøbspose er tom

Gå til butikken

Hvem er Mylah
og hvem er vi?

Mylah er vores lille datter og barnebarn som www.mylahwool.com er opkaldt efter. Virksomheden er stiftet i 2023.
Her sælger vi moskus okse garn af god kvalitet samt færdigprodukter. Vi sælge garn i naturlige oprindelige farver.

Moskusoksens lange rejse er ikke blot en film med en fortælling om flytningen af mosusokser fra Nordøstgrønland til Kangerlussuaq i 1963, som vi blev en del af i filmoptagelser i 2001, da vi dengang og i alt 27 år udbød jagtrejser på moskusokser, som en familiedrevet virksomhed, (en virksomhed som vores bror og søn den dag idag fører videre). Vi fortsætte nu 'moskusoksens lange rejse' på en ny rejse, denne rejse med en lang uld proces inden garnet ligger klar til dig.

For os er bæredygtighed en afgørende faktor og sådan har altid været det. Vi hepper altid på bæredygtighed.

Bæredygtighed er for os, at bestanden har det godt, at der er nok vegetation til dyrene og at der er en balance mellem ikke for mange og ikke for få dyr. Om det så en dag må betyde, at dyrene må have fred for jagt i en periode eller årrække (i tilfælde af at myndighederne ikke forvalter områderne bæredygtigt i kvoter), så hepper vi også på det.

Derfor er det vigtigt for os at dyrene behandles ordentligt, at regler overholdes og ikke mindst at der ikke nedlægges flere dyr end tilladt. Derfor støtter du bæredygtighed når du køber ulden hos os, du kender vores politik og her kan du trygt købe ulden, hvis du også hepper på bæredygtighed.

Vi ønsker dig alt det bedste i livet, og er utroligt taknemmelig for at du har valgt mylah wool.

Varmeste hilsner,

Mylah, Miacecilia og Malene

Vores inspiration

En evig taknemmelighed for landets ressourcer; vores skønne natur, som giver os frihed og spiritualitet. Vores kultur, som giver os styrke og stolthed og ikke mindst vores dyreliv, som giver os liv, inspiration, mad på bordet, komfort og holder os varme. Både små og prægtige dyr fortjener et frit liv via bæredygtig udnyttelse frem til den dag deres frie liv i den prægtige natur ender. Her i dyb taknemmelighed for moskusoksen og dens helt fantastiske egenskaber, ikke mindst i form af dette blødeste uld, som er vores inspirationskilde til denne virksomhed.